Problemet med at få liberalisterne til at anerkende det faktum er, at så anerkender de samtidig, at systemet som de tilbeder, kapitalismen, fejlede med et brag, og ikke blot individet som ikke arbejdede hårdt nok, ikke tog en lang nok uddannelse og blah blah, <indsæt amerikansk-ideologisk nonsens her>.
En sådan indrømmelse hænger bare ikke sammen i liberalisternes hoveder, det får deres verden til at brase sammen, derfor forsøger de desperat på at placere skylden for alle samfundets problemer hos individuelle personer eller grupper i samfundet, fordi det er den eneste måde de formår at analysere et samfund på.
Liberalismen er derfor meget godt karakteriseret som en “osteklokke-ideologi”, fordi man tror at intet individs handlinger har indflydelse på det omkringliggende samfund, og at alle nærmest lever på deres egen øde ø hvor man bare kan være ligeglad med alt og alle, samt at intet problem i samfundet er systemisk eller kollektivt.