Svar til Jette Andersen via Politikens debatsektion om “Kære medsøstre, danske mænd bider altså ikke!”

“Nydanske piger viderefører en forældet og tilbagestående ægteskabslogik, mener Sara Islam Baram.

…”

Kilde: Kære medsøstre, danske mænd bider altså ikke!

“Svar: Etnisk “fiksering”?

Etnisk fiksering er selvfølgelig racisme, men det er jo den ældre generation, der påstås etnisk fixerede, og det er jo nok ikke så sært. Det er en del af deres identitet.

At de unge vælger en af samme religion, er heller ikke så sært. Det ville en kristen person også gøre, netop fordi der ikke er så langt fra ateisme til at mene, at religion i det hele taget er noget overtroisk pjat.

At gifte sig med en, der ler ad ens overbevisninger, er ikke smart. Det vil hurtigt give alvorlige konflikter.”

Kilde: Debat – Kære medsøstre, danske mænd bider altså ikke!

@ Jette Andersen

Nu er jeg personligt ateist, og bare fordi jeg personligt synes (Der er massere af ateister, som ikke deler min opfattelse), at religion er noget overtroisk nonsens (Læs: ingen mening giver), betyder det altså ikke at jeg nødvendigvis pr. definition ser ned på folk, som er religiøse, eller håner dem, som du lidt antyder, at man ville gøre bare fordi man synes religion er fjollet.

Jeg ser ned på bestemte praksisser, som åbenlyst skader andre. F.eks. at læse visse dele af biblen, som taler om at sprætte gravide kvinders maver op, så ufødte ikke bliver født, for ens børn som godnat historier, og de så efterfølgende har mareridt eller traumer, det er psykisk misbrug, på samme måde, som hvis man viste børn voldsfilm eller gyserfilm (Vi har aldersgrænser af en grund). Børns hjerner skelner ikke mellem fantasi og virkelig på samme måde som voksne, sådan er det indrettet fra naturens side, fordi hvis et barn ikke blindt troede på dets forældre for 100.000 år siden når det blev fortalt “Der er krokodiller i floden, gå ikke derned!”, så overlevede det nok ikke længe.

At gå i kirke, eller moske, bede osv. for sig selv, fred være med de folk, min mening om dem danner jeg ud fra hvilke holdninger til ting de har. F.eks. jeg er ude med riven både efter religiøse og ikke-religiøse, som ser ned på homoseksuelle. Derudover ser jeg ned på Vatikanet fordi de i Afrika, af alle steder, prædiker at kondomer ikke er relevant til bekæmpelse af HIV/AIDS, og sågar er moralsk på niveau med abort, som de jo mener er mord.

Du kunne lige så godt have argumenteret, at der er ikke er langt fra at tro på noget bestemt, og så at se ned på andre som tror på det modsatte. Husk lige på at alle større religioner taler om “de vantro” i deres hellige bøger. Og hvis vi ser på verdenshistorien de sidste 2000 år, så runger din påstand altså meget hul. Går ud fra du har hørt om korstogene, og de uhyrligheder der foregik i den periode, hvor Pave Urban II sagde om til de kristne i Europa, “udslet hastigt denne afskyelige race fra jeres østlige brødres lande” (Med “race” mente han araberne/muslimerne). I øvrigt, den udtalelse minder mig om et regime syd for grænsen støttet af Vatikanet til det pågældende regimes undergang (“Der Untergang”, ‘ey?).

Ateisme er ikke en “-isme” på samme måde som religioner, det er en “svar-position”, altså hvis person X siger “Der findes en gud”, og person Y svarer “Jeg tror ikke på din påstand”, det er ateisme. Udtrykket kommer af de græske ord “a”, som betyder “uden”, og “teos” som betyder “tro på guder”. Der er ingen skrifter, dogmatik eller andre ting i ateisme som sådan, ateisme er ene og alene ikke at tro på en påstand om guder, det betyder ikke, at man nødvendigvis udelukker deres eksistens, man er bare ikke overbevist, og derfor ingen tro har. Du ved 100% hvad jeg taler om, jeg antager at du er kristen, du er ateist i forhold til alle andre guder end den abrahamistiske gud. At nogle ateisme så abonnerer på bestemte opfattelser, som f.eks. antiteisme osv. er uafhængigt fra at de er ateister. Mange buddhister er også ateister, fordi de ikke tror på nogen guder, men har en religiøs tro på karma og reinkarnation.

Jeg har personligt intet imod at have en religiøs person som partner, det er personens specifikke holdninger, som jeg fokuserer på. F.eks. hvis en jødisk/kristen/muslimsk kvinde måtte mene at min kusine, som er lesbisk, er et afskyeligt menneske, og fortjener at komme i helvedet og brænde i al evighed, så er det bare “No deal!”. Hvis en person mener, at en evt. søn skal, ubedøvet, have skåret sin forhud af et par timer efter fødslen, eh, absolut “no deal” ! Hvis en person måtte mene, at jeg er en af de vantro som fortjener at brænde i helvedet, eller er et mindre moralsk menneske alene fordi jeg ikke tror på guder, NO DEAL!

Så simpelt er det, sådan er jeg sikker på, at mange har det. Derudover vil jeg anerkende, at der er ateister med nogle forkvaklede holdninger, ligesom der er religiøse med underlige holdninger. Jeg vil så vove at påstå, at mængden (Proportionelt set) af religiøse med forkvaklede holdninger er væsentligt højere. Fordi en ikke-religiøs ateist (Igen, der er buddhister som er ateister), kan man som regel argumentere rationelt med, og evt. overbevise om at deres holdninger er forkvaklede. Hvorimod, hvis Jahwe/Gud/Allah befaler at “SÅDAN ER DET” igennem en hellig bog, er det nok lidt sværere at argumentere imod, hvis personen indædt tror på, at 1. der findes en sådan gud, og 2. at den pågældende guds ord er moralsk og korrekt.

En adoptants perspektiv

“Nydanske piger viderefører en forældet og tilbagestående ægteskabslogik, mener Sara Islam Baram.

…”

Kilde: Kære medsøstre, danske mænd bider altså ikke!

Jeg er adopteret fra Sri Lanka (Øen syd lige syd for Indien), og noget jeg oplever, som værende skræmmende udbredt er, at mange (Naturligvis ikke alle), for nu at sige det ligeud, hvide danske piger/kvinder udøver samme “etniske præference”, som vi kan observere at en del piger/kvinder iblandt nydanskere gør i forhold til deres egne etniske grupper. Nogle er ærlige nok til, at sige det åbent, og jeg ville VIRKELIG gerne vide hvor mange, som ikke er helt så åbne, og derfor holder det for dem selv, fordi de er bange for, at blive set ned på, da de godt ved, at de ville blive opfattet som racister af mange.

Så må jeg roligt, og stilfærdigt opfordre mine medborgere til, udover at kritisere forkvaklede kulturelle praksisser hos nydanskere, også at se indad, og eliminere den samme præference hos dem selv, fordi det præcist samme problem, bare fra etniske/hvide danskeres side, går altså ud over os som er adopteret, som ofte er glemt i denne, og relaterede diskussioner.

Reply to Josh A Stevens on nuclear power

@ Josh A Stevens

Now that Tunisia, and hopefully Libya and Egypt are moving towards a more democratic system of government (Especially Tunisia is looking like the most probable to be successful), that would be an excellent opportunity to:

1. help them develop through trade and cooperation (Something which the Muslims, have been absolute experts at for 1000 years), thus to help their people maintain a belief that democracy is a good idea (If things go badly, then the Islamic equivalent of Neo-Nazis will pop up, just like the neo-Nazis do in Greeec now);

2. to solve our energy problems;

3. get rid of nuclear power;

4. and get rid of oil dependency on dictatorships like Saudi Arabia and Iran.

How to do this? Very simple, we go to the Tunisians, the Libyans and the Egyptians and say to them: “Greetings, we Europeans wish that our support for your former oppressors could be undone, could we cooperate on a better future for all? You see, we noticed that you have a lot of sunshine, a lot of empty desert and a lot of unemployment, we in turn have a big energy problem, could we work something out?”

We actually already have the cable technology to bring electricity from the deserts of Libya under the Mediterranian to Europe! And if we could develop Concentrating Solar Power (That is, solar power used as a heat source for regular power plants) and place them in the vast deserts of North Africa (Only a tiny amount of space in total would be needed), then we’d have our energy problem solved in no time, and we’d be done with nuclear power, and cut our carbon emissions substantially, and hopefully made good friends with the Tunisians, Libyans and Egyptians.

Would be great to see an effort like that make the good parts of the history of Europe’s relationship with Islam renew our shared future:

Svar til Karina Lorentzen (SF) om livsvarigt fængsel

@ Karina Lorentzen Dehnhardt

Jeg tror man, ud fra en filosofisk anskuelse, kan lave en interessant differentiering ved at bruge udtrykkene “Livsvarigt fængsel” og “en livstidsdom” (Eller et lignende udtryk der har formulering “en livstid”). Sprogmæssigt betyder “livsvarigt”, at noget varer for livet (Dermed pr. definition ens eget liv), men “en livstid” behøver jo ikke være ens egen livstid, det kunne være en defineret længde. På dansk bruger vi også udtrykket “i en menneskealder” til at udtrykke at noget har varet i meget lang tid. Hvis man så bruger det sidst nævnte udtryk i henhold til strafferet, kunne det hentyde til, en defineret længde. F.eks. 20 års fængsel, da 20 år, 1. er lang tid, og 2. svarer til en begrundet definition på hvad en livstid er.
20 – 25 år svarer til hvad mange ville udtrykke som “en menneskealder”.

Kan ikke lige huske længden på en livstidsdom i Norge, men fornylig vedtog Stortinget en simpel ændring af straffeloven, så at en indsat kan holdes bag tremmer, hvis det vurderes, at vedkommende er til fare for omverden. Dette er åbent tiltænkt Anders Breivik. Har ikke lige tjekket alle detaljerne omkring den lovændring, men det kunne f.eks. være ræsonnabelt, at en dommer skulle forlænge frihedsberøvelsen på en bestemt interval. Så lad os sige om 20 år, når Anders Brevik egentlig måtte stå til løsladelse, men at anklagemyndigheden mener han er farlig for omverden, kunne man foreligge det for en dommer, som så kunne afgøre, om han skulle sidde inde 5 år endnu eller noget i den stil.

Personligt er jeg skeptisk overfor det at spærre folk inde til den dag de dør af alderdom (Hvis en mand på 70 år blev dømt til 10 års fængsel, og døde 3 år senere, er det en anden snak).

En straf på f.eks. 20 år, eller, som du siger, 25 år er en hård straf, og opfylder den “hævn” fra samfundets side, som sanktionerer dem, som måtte alvorligt forbryde sig imod andre og samfundet, og den afskrækkende effekt det skal have (Der er ingen evidens for, at dødsstraf afskrækker kriminalitet, det gør tværtimod et effektivt politi, så der er stor chance for at man bliver opdaget, derudover mener jeg er dødsstraf er en kastrering af princippet om retten til livet, og en farlig beføjelse til statsmagten, selv som socialist kan staten være for stor!).
Jeg tror ikke på, at nogen sober person kunne sige “Nå ja, 20 år, så er jeg fri igen, vi ses!”, 20 år er dælme lang tid. I går var det 10 år siden jeg købte en Nintendo GameCube spillemaskine, og de 10 år i frihed har virkelig føltes lange for mig, bag tremmer er sgu en hård straf!

Men når vi taler om det, at spærre folk inde til de dør af alderdom, synes jeg er meningsløst på to områder. 1. Hvis en person ikke er blevet et bedre menneske af en straf på 20 år (Eller mindre i tilfælde af mildere forbrydelser), så bliver han/hun det nok ikke efter 40 år, og 2. At have en person indsat i et fængsel koster knaster for samfundet, så er det bedre at man giver en lang (Og dermed hård) straf, men at den indsatte på et eller andet tidspunkt kommer ud, og forsørger sig selv, jævnfør punkt 1 og Norges nye Breivik-paragraf.

Kan allerede lugte “retsfølelses-argumentet” på vejen, og dertil vil jeg sige, at retsfølelse er sgu noget underligt noget, og samtidig relevant. Ordnet.dk definerer det som “fornemmelse for hvad der er retfærdigt og rimeligt, og hvad der ikke er”. I engelsk ret adskilles princippet om lov og retfærdighed. Retfærdighed kommer ikke nødvendigvis i form af lov, fordi en lov håndhævet i alle tilfælde af brud kan være uretfærdig til tider. F.eks. hvis straffen for tyveri var håndsafhugning, og man håndhævede det over fattige som stjal brød for at deres børn skulle få mad, ja det er ikke retfærdighed. Derfor har man i England to søjler, den ene er lov, kold og kontant, og “equity” som handler om retfærdighed og rimelighed, hvor “equity” modvirker “the rigidity of the common law”, som man siger. Det er en god differentiering der giver rum for nuancer, hvorimod kontinentale retssystemer som det danske har en større tendens til at sammenblande lov og retfærdighed, ved at lovene både skal afspejle kontant lov, og retfærdighed, og derfor kan være meget rodede.

For en god beskrivelse af det engelske system, se følgende:

Hensynet til retsfølelse, som jeg ser det, er at folk respekterer og har tillid til retssystemet og dets afgørelser, og derfor ikke tyr til selvtægt og hævnaktioner, og dermed civiliserer samfundet, så det er samfundets lov, og ikke junglens lov der hersker. Hensynet til retsfølelse skal derimod ikke være, at hver enkelt offer for kriminalitet føler, at en person som måtte have bestjålet eller overfaldet dem, eller andre ting, har fået en “fair” (I forhold til offeret) straf. Fordi det er i bund og grund et “øje for øje” argument, og har ingen ende (Fordi hvis man er skyld i at en person mister synet, er det så retfærdighed at den dømte skal have fjernet synet?) og det er vi forhåbentlig gået væk fra forlængst i denne del af verden. I Iran var der for ikke så længe siden en mand, som havde smidt noget syre i ansigtet på en kvinde, så hun have mistet synet. Retssystemet ville så straffe ham ved, at han også skulle blændes med syre, som et element af retsfølelse baseret på meget middelalderlige (I den værste mulige forstand) anskuelser om retsfølelse. Systemet muliggjorde også offeret, at hun kunne “benåde” den dømte fra den del af staffen, hvilket hun gjorde, og efterfølgende havde det godt med det, men det her er i sandhed den logiske konsekvens af det argument om retsfølelse man hører fra f.eks. Dansk Folkeparti. Derudover, jeg tror helt seriøst der er folk derude som ville gå ind for, at folk som Joseph Frizl, eller de dømte i de sager om voldtægt af børn vi har haft fornylig skulle idømmes den straf man i England kalder “hanging, drawing and quartering”, hvilket vil sige, at man bliver hængt til, man lige knap er død, derefter sprættet op, og får rævet sine organer ud, og derefter parteret og halshugget. Det var straffen for højforræderi mod landet og kongen i England op igennem middelalderen og til for nogle hundrede år siden, personligt udtænkt af tyrannen Kong Edward I (Hvis nogen har brug for en dramatiseret gengivelse af det, se filmen “Elizabeth” fra 1998). Menneskerettigheder har det med at gå fløjten i manges optik, så snart de ser eksempler som er grælle nok, f.eks. i form af seksuelt misbrug af børn, folkemord eller lignende.

Som Gandhi sagde: “An eye for an eye will make the whole world blind.”