Nedenstående er en kommentar jeg skrev til Karina Lorentzen (Retsordfører for Socialistisk Folkeparti) som svar på følgende:
“Karina Lorentzen Dehnhardt konstaterer, at DF atter holder hånden uden en minister. Her mener man at en næse til Lene E. er nok. Jeg synes faktisk ikke Lene E. skal have en sådan, hvis der ikke er noget problem. Så støt hellere, at det bliver undersøgt til bunds. Overbetaling af private sygehuse er dårlig brug af skattekronerne – og som borger vil jeg have en forklaring, hvis det er sket.”
Det viser bare hvor absolut gennemhullet og elendigt det danske regeringssystem er. Grundloven har flere huller end en schweizerost. Hvis nu Venstre, eller Socialdemokraterne for den sags skyld, alene fik 90 pladser i folketinget imorgen, så kunne de bare sidde og holde hånden under dem selv, og ingen andre ville holde kontrol med dem. Endnu et kæmpe argument for, at vi har brug for, ikke bare en revidering, men en revolution af grundloven, fordi systemet er en gang hø fra 1849.
Personligt håber jeg, at vi kunne gøre som man f.eks. har gjort i Venezuela i 1999, og andre Latinamerikanske lande, hvor man først har afholdt en folkeafstemning, og spurgt folket om de ønskede, at indkalde en grundlovsforsamling, og derefter afholdte valg til en sådan forsamling, som så skrev en ny forfatning, som efterfølgende blev sendt til folkeafstemning.
Hvilket ville være radikalt anderledes, end det man gjorde i Danmark i 1953, da det var politikkerne på Christiansborg der skrev vores nuværende grundlov. Dette ville også være en god ting, da jeg virkelig ikke kan forestille mig, at en god grundlov kunne skrives på Christiansborg, efter alt det nonsens vi ser derinde til daglig, burkaforbud min røv!
Det fremgår da klart ud af fra GRL § 63, stk. 1, 1. pkt., at domstole kan føre kontrol med øvrigmyndighen (regeringen). Skal ikke udelukke at der er huller i grundloven, men angående prøvelse af en flertalsregering, passer det ikke at de ubetinget kan gøre hvad der passer dem uden nogen former for kontrol.
@Niklas:
Bare lige for, at tydeliggøre hvad jeg hentydede til her. Med “kontrol” hentød jeg til parlamentarisk kontrol, altså f.eks. kommissionsundersøgelser, eller afhøring under vidneansvar osv. den slags. Altså det parlamentariske mindretals mulighed for, at holde kontrol med hvad flertallet til hver en tid foretager sig. I USA, før forfatningen blev lagt på mødingen, har de forskellige udvalg i Kongressen mulighed for, at udstede en tilsigelse (subpoena), oprindeligt kunne de sågar selv håndhæve den med en politistyrke, mod regeringen og andre, og afhøre folk under vidneansvar. Der er andre modeller, såvidt jeg husker kan et mindretal i Tyskland vedtage, at der skal udføres en kommissionsundersøgelse af hvad flertallet foretager sig. I Danmark kræver alle disse ting et flertal i folketinget. Det var det jeg mente med, at et flertal kan sidde og holde hånden under sig selv.
For at svare på det du siger, jeg kender godt grundlovens paragraf 63, stk. 1., og den finder jeg ikke særlig værdifuld, fordi den giver ikke domstolene magt, til at sætte en lov ud af kraft hvis den pågældende lov er grundlovsstridig, ergo kan et flertal i folketinget, sikkert med Søren Espersen i spidsen, sige “Åh, de der tossede dommere kan man ikke regne med, hør ikke på dem”, det er måske lidt mindre sandsynligt, fordi det ville skabe et ramaskrig, men man har f.eks. hørt DF advokere, at man ikke retter sig efter hvad EU domstolen siger, men i teorien, såvidt jeg kan vurdere, er det muligt, og en grundlov skal jo trods alt sikre imod teoretiske scenarier, ellers er der jo ingen pointe i at have den.
Sammenlign med følgende to eksempler:
Frankrigs forfatning, artikel 62:
Fra Italiens forfatning, artikel 136:
Begge hentyder, hverisær, til Frankrigs forfatningsråd, og Italiens forfatningsdomstol. Altså desiderede forfatningsdomstolene, som kan komme med bål og brand, og slå regering og parlament i hovedet. Hvis en borgers rettighed krænkes af en bestemt lov, eller provision af en lov, skal der ikke et flertal i parlamentet til, at ophæve loven, det kan forfatningsdomstolen gøre. Nogen vil anse det, som udemokratisk, det gør jeg dog ikke, fordi en forfatning er typisk vedtaget ved folkeafstemning, så der siger folket typisk til magthaverne “Vi udøver vores suværenitet igennem XYZ, underlagt disse restriktioner osv.”, så en demokratisk vedtaget forfatning må til hver en tid stå over en, af parlamentet, vedtaget lov.
Den danske paragraf 63 hentyder kun til handlinger udført af regeringen, ikke folketinget. I Danmark har vi den tradition, at intet står over eller ved siden af folketinget. Vi har mere eller mere et flertalsdemokrati hvor lovgiver stortset kan gøre hvad de vil, domstolene kan ikke komme med bål og brand og slå dem i hovedet.
Et andet problem er, at den menige dansker i de fleste tilfælde ikke har søgsmålskompetence til, at føre en sag om grundlovsbrud ved domstolene. Du skal have en helt personlig, egen-interesse for, at kunne gøre så. F.eks. der var en sag hvor Skatteministeriet havde brudt grundloven, og havde kostet en person penge, den sag kunne føres, men sagen om Danmarks deltagelse i Irakkrigen, altså at vort land blev sendt i krig, og de evt. efterfølgende brud på grundlov og folkeretten, bl.a. anlagt af en far hvis søn var død i Irak, kunne ikke føres, det dømte højesteret. Jeg vil mene, at det til hver en tid, er i den menige mand eller kvindes interesse, folket generelt, at sørge for at magthaverne overholder et lands forfatning.
Tag nu også sagen om evt. grundlovsbrud ved ratificering af Lissabontraktaten, der dømte Østre Landsret, at sagsøgerne ikke havde søgsmålskompetence, men en enstemmig højesteret omstødte landsrettens afgørelse. Pointen her er, at hver gang en sag om grundlovsbrud kommer op, så skal sagen deles op i to, hvor den ene går ud på, at finde ud af, om sagsøger overhovedet har ret til at føre sagen, og så sagen selv, hvilket trækker tingene ud i årevis. Så politikkerne inde på Christiansborg, kan til hver en tid gemme sig bag et spørgsmål om søgsmålskompetence. Det vil jo svare til, at staten ikke kunne retsforfølge en formodet bankrøver, fordi vedkommende ikke havde kostet staten penge, og kun banken selv ville kunne (Som så evt. kunne trues af røverens bande til at holde munden lukket).