Marine Le Pen er, mildest talt, en politiker som jeg er meget betænkelig ved evt. måtte sidde med koderne til Frankrigs atomvåben, hvis hun gik hen og vandt præsidentvalget. Når det er sagt må jeg samtidig sige, at hendes håndtering af at blive mødt med krav om hovedtørklæde under et besøg i Libanon var prisværdigt. Til det franske præsidentvalg kan man, som statsborger, stemme selvom man er bosat udenfor Frankrig, og derfor var hun i Libanon for at samle stemmer i blandt franskmænd.
En videooptagelse af episoden kan ses her:
Marine Le Pen walks out of meeting with Lebanon’s Grand Mufti after refusing to wear headscarf
I virkeligheden er det måske netop det, og ikke resten af hendes tosse-politik, som mange gerne så flere politikere udvise. Senest så vi, hvordan et helt hold svenske ministre var i Iran iført tørklæder, en dybt komisk episode i betragtning af at man bryster sig af, efter sigende, at føre en “feministisk udenrigspolitik”, og så bøjer man bare nakken når man ved at millioner af iranske kvinder, ved lov, er pålagt tvang og undertrykkelse. Jeg tvivler stærkt på, at folk som Le Pen, Wilders & co. osv. havde så meget vind i sejlene, hvis de protest-symboler man så fra venstrefløjen (samt Zenia Stampe-segmentet af de borgerlige), og dertilhørende politik, ikke var tørklæde-klædte kvinder, men derimod iranske kvinder med vind i håret, og et smil på læben.
