Når der igennem tiden har været problemer med en hund, og den enten er blevet aflivet eller står til at blive aflivet (for nu ikke at tale om “girafgate” ? ) kommer alle de super-paranoide hundeejere, og selverklærede dyre-elskere ud af busken, og råber op og svinger med armene osv. osv. Det var næsten helt psykotisk i debatterne omkring hundeloven! Selv når jeg er sur over, at folk lader deres kræ skide og svine alle andre steder end på deres egen grund skal jeg høre på, hvor lidt det har med hunde af gøre, og når jeg retter skytset mod ejerne, så er det heller ikke deres skyld. Med andre ord: Folk som aldrig kan se noget problem med dyr.

I nogle dage har politikere, samt massere af tøsedrenge- og piger (og før dem skydegale jægere) åbent opfordret til at skyde Danmarks nye ulveunger og deres mor. Nogle har sågar opfordret til, jeg fristes til at sige en “Endelig løsning” på ulve i Danmark. Dette er til trods for, at ulvene i Danmark ikke har sagt så meget som et “bjæf” til et menneske i Danmark. Ja, der er røget nogle får, men for fanden, der dør tusind gange flere grise i Danmark pga. mishandling fra, surprise surprise, landbrugets side!

Så hvor er I, dyre- og hunde-elskere?

Hvis jeg jokede om, at fodre jeres ny-fødte hundehvalp en solid gang mørk chokolade, fordi jeg ikke ville risikere at træde i dens lort når I lader den skide midt på fortorvet, så blev jeg med det samme kaldt alle mulige skældsord.

Derimod: Når skydegale tåber, som vitterligt ikke aner et hak om ulve, opfordrer til at skyde ulveunger er I alle tavse?

Jeg undres! ?