Nedenstående er en dialog jeg havde med Emilie Turunen (Medlem af Europaparlamentet for Socialistisk Folkeparti, sidder i Greens/EFA gruperingen) via Facebook. Emilies oprindelige indlæg var som følgende:
“Kom så Obama! Kom så USA! Vi har ikke brug for Tea Party eller flere republikanere i Kongressen, hvis vi skal have en global klimaaftale, hvis vi skal sikre grøn vækst og hvis vi skal skabe millioner af nye job. Tør man håbe på et valg-mirakel?”
Mit svar:
Emilie Turunen: Klimaaftale får vi ikke med USA, penge-oligarkerne hos Exxon Mobile og andre olie selskaber er alt for store til at tænke på andet end kortsigtet profit. Plus, Obama har selv lommerne fulde af lobbyisternes skejser, plus i januar tilintetgjorde USAs højresteret de sidste begrænsninger på erhverskroner i politik. Højesteret mente at firmaer har samme ret som individer under USAs forfatning til ytringsfrihed, og en ytring kunne f.eks. være at donere penge til en politisk kandidat, siger højesteret.
At tro på Obama, eller USA generelt, er som at tro på Putin og demokrati, de to ting hænger bare ikke sammen.
Alle bør overveje at se følgende: http://www.youtube.com/watch?v=XZ_SBvwyW7E
Emilies opfølgning:
“Ja, ja – he’s no hero! Men vi må da være enige om, at han er det mindst ringe bud på en leder for et USA, vi kan samarbejde med og få ting til at lykkes til.”
Min opfølgning:
Emilie Turunen: Ja, men hvor længe skal man være tilfreds med det mindst ringe, så at sige, hvis man altid går den vej, så får man kun krummer hver eneste gang. Jeg forventer skam ikke al verden fra en amerikansk præsident, det ville være komplet tåbeligt. Men altså gerne bare lidt mere end en Brzezinski’s “The Grand Chessboard” ideologi med et venligere ansigt:
http://fc00.deviantart.net/fs44/f/2009/091/3/a/Bush__Obama_differences_by_Latuff2.jpg
(For reference: http://en.wikipedia.org/wiki/The_Grand_Chessboard)
Man fører stadig ulovlige krige, bryder Geneve konventionerne hver eneste dag, beordrer henrettelser uden domstolsindblanding (Som var man en konge), støtter kup (Hounduras), og forgylder de store selskaber på den menige mand og kvindes bekostning, altsammen bare med et lidt venligere ansigt.
Det amerikanske regeringssystem er bund korrupt, forskellen til Rusland er, at korruptionen i USA er helt lovlig. Præsident-embedet i USA har helt uhørte magtbeføjelser, som kun er set i vesten under enten diktatorer eller de enevældige konger.
F.eks. når præsidenten i USA underskriver en et lovforslag vedtaget af kongressen kan han/hun idag lave såkaldte “signing statements”, og dermed praktisk talt omskrive love. Ingen af disse magtbeføjelser har Obama givet afkald på, og som Daniel Ellsberg sagde “No President is gonna do that”.
Demokraterne er nogle kujoner, i ægte Egon Olsen forstand. F.eks. det der pjat med at de ikke kan få en pokkers fis igennem senatet er et stort skuespil. Først og fremmest er der en procedure kaldet Reconciliation, som man bl.a. brugte efter man havde solgt ud til republikanerne, til at vedtage den såkaldte “sundsforsikringsreform” (Som forgylder de store forsikringsselskaber). Noget andet er, at hvis man virkelig ville, så kunne 51 eller 50 (Med vicepræsidentens stemme) senatorere smide filibuster-reglen i skraldespanden. Men det vil man ikke, det viser et par ting. 1. At det hele bare et et stort skuespil. 2. At man egentlig ikke vil noget som helst. 3. At præsidenten, kongressen og nu også domstolene er købt af storkapitalen eller “The Lords of High Finance”, som Skotlands førsteminister, meget passende kaldte det.
Obama er absolut mere intelligent end den vatnisse ved navn George Bush. Og jeg tror skam også at han er et bedre menneske end den vampyr til Dick Cheney. Men den politik han fører er fuldstændig til grin i forhold til hvor stor magt han har.
Og det man kunne gøre er ikke noget man ville forvente af Enhedslisten her i Danmark. I 1930erne lavede Præsident Roosevelt et desideret offentligt program hvor regeringen gik ud og hyrede millioner af folk, for at få dem ud af arbejdsløshed og fattigdom, efter at kapitalisterne havde spillet fallit. Okay, fred være med ham, Obama kunne nå det endnu, men det faktum, at han ikke allerede har gjort det, beviser at USA bedst kan karakteriseres som et oligarki, hvor pengene, og kapitalen, dikterer politikken, hvilket ikke burde være overrraskende for nogen på venstrefløjen.
Det er nydeligt at se hvordan du stille og roligt, langsomt bliver radikaliseret. 🙂
@Karmus
Radikaliseret vil jeg ikke kalde det, men man har vel lov, at indtage nye holdninger når man lærer nyt og bliver præsenteret med ræsonerede, og logisk-konsistente argumenter.
På det seneste har jeg set nogle video lektioner om Marxistisk økonomisk teori, hvilket jeg fandt meget fascinerende.