@ Nikolaj Villumsen
Jeg er helt enig i at den nuværende tilgang til at håndtere bankerne, både i Danmark, og særligt på europæisk plan, er fuldstændig ude i hampen, da man smider skatteyderes penge ned i et sort hul.
Når det er sagt, siden Enhedslisten har en holdning til at bankunion ikke er relevant (Jeg er enig i den forstand, at det kompromis Tyskland er gået med til, er “bastardized” og ikke réelt er en bankunion, men igen bare fjolleri, som vi har set dem de sidste 3 år i relation til Grækenland), hvordan foreslår I at man håndterer bankerne i Europa? Fordi banker er, uanset hvad, et centralt element i det kapitalistiske system, og der kommer ingen socialistisk forandring ud af, at alt kollapser pga. kapitalismens idioti, de eneste der ville profitere på det er racisterne, fascisterne og nazisterne. Kapitalismens “cheerleaders”, som ikke besidder kritiske fakulteter i relation til det de selv går ind for, kan man ikke forvente hitter på noget, da det kræver et kritisk udgangspunkt. Så derfor vil jeg mene, at som kritikere af kapitalismen er det vores moralske pligt til at præsentere egentlige løsninger.
Peter Heinen husk bare, den største sjat penge DK nogensinde har betalt til BANKER er til DANSKE Banker, især DANSKE Bank, i DK har man altid en vis tendes til at skyde det hele på prøjserne, hvilket forekommer lidt latterligt på baggrunden af 24 Mia.
Nikolaj Villumsen @Peter Heinen – Det er helt rigtigt at vi har kastet penge efter de danske banker indtil nu. Problemet er at bankunionen ikke bryder med princippet om at skatteyderne skal betale for bankernes fejl. Dermed kan problemerne blive meget større i fremtiden når vi skal beale for endnu flere banker. I stedet skal vi have en almennyttig nationaliseret bank, som kan fremme investeringer i produktion og er fri af spekulation. Dermed friholdes vores personlige opsparinger fra bankernes grådige spekulation. Derudover skal der indføres en finansskat og laves skrap regulering af finanssektoren. Her håber jeg vi 2013 kan presse regeringen til at melde sig på banen.
@ Nikolaj Villumsen
De ting du nævner i dit svar til Peter Heinen er for så vidt udemærkede ting, men de løser ikke kontinentets nuværende bankkrise, hvor insolvente banker og insolvente stater får hinanden til at synke som to svømmere der holder om hinanden. Hvad er Enhedslistens bud på, at håndtere, på systematisk vis, krisen i banksektoren i Europa?
Nikolaj Villumsen @Troels Troels Milinda Just – Lige nu røver den finansielle sektor eurolandene ved at udnytte at de ikke kan blive hjulpet af deres nationalbanker og at den europæiske centralbank ikke vil komme dem til hjælp. Det er ikke staterne, der trækker bankerne ned, men omvendt.
Løsningen er grundlæggende den samme som tidligere nævnt. De sunde dele af banksystemet skal skilles fra de usunde. Det kræver oprettelsen af en almennyttig demokratisk styret bank, hvor private og firmaer kan få ind- og udlån uden risiko for at pengene forsvinder væk i spekulation.
De milliarder man ellers ville bruge på bankpakker kan man bruge på vækstpakker for at få gang i økonomien,
Ift banktilsyn så kunne man oplagt lave et mellemstatsligt samarbejde om kontrol med grænseoverskridende banker. Her skulle det afgørende være stram regulering og kontrol. Modsat EU banktilsynet, som ikke strammer reglerne overfor bankerne og styres af teknokraterne i den europæiske centralbank vil det være en langt bedre løsning.
Humlen er jo grundlæggende at der skal gøres op med de seneste 30 års afregulering og i stedet sikres demokratisk kontrol så vi sikrer samfundsnyttige investeringer fremfor profitorienteret spekulation.
@ Nikolaj Villumsen
Du nævner flere ting, som jeg lige vil tage en af gangen.
“Det er ikke staterne, der trækker bankerne ned, men omvendt.”
Det jeg mener er, at den insolvente spanske stat låner penge fra insolvente banker for at redde andre insolvente banker. Det er som to svømmere på dybt vand der holder om hinanden så de begge synker. Denne effekt foresages af den ikke-håndtering af krisen som udøves.
“Det kræver oprettelsen af en almennyttig demokratisk styret bank, hvor private og firmaer kan få ind- og udlån uden risiko for at pengene forsvinder væk i spekulation.”
…
“De milliarder man ellers ville bruge på bankpakker kan man bruge på vækstpakker for at få gang i økonomien, ”
Det løser altså på ingen måde den bankkrise vi står med i Europa. De ting du nævner er glimrende forslag når krisen ER løst, da det kan forhindre en ny krise, men de løser ikke de problemer som bankerne står med. Lige nu står vi med en insolvent europæisk banksektor, hvor hvis f.eks. Deutsche Bank går ned, så udløser det en lavine af eksplosioner i hele systemet og i andre sektorer.
Det kan man ikke bare løse ved at oprette en ny bank, fordi det er ikke kun et spørgsmål om at at få gang i real-økonomien igen, fordi selv hvis du gør det, så spænder den insolvente banksektor ben for det, som en evig parasit der konstant inficerer dens vært med sygdomme. Du kan ikke løse en hel banksektors problem ved at oprette en statsbank, og specielt ikke kun i Danmark når vi har en gigant syd for grænsen kaldet Deutsche Bank. 70% af bankdriften i Polen består af ikke-polske banker, så går de tyske banker ned, så ryger 50 – 70% af Polens banksektor.
Udfordringen er at redde bankerne, som institutioner, og komme af med bankfolkene. F.eks. ved at sige, okay, Deutsche Bank, som institution, er så vital for kontinentet, at nu tager vi skéen i den anden hånd og eksproprierer den bank, så vi netop kommer af med bestyrelser og direktører, renser banken for giftige spekulative aktiver, lukker datterselskaber, og gør alt som de tyske bankfolk ikke kan lide, så at sige, og så får situationen stabiliseret. Men det kan du kun gøre centralt, det kan hvert land ikke ligge og rode med, SPECIELT indenfor eurozonen, fordi bankerne, modsat staterne, er et stort kludetæppe, hvor en beslutning i bank X i land Y har virkning på bank A i land B.
“Ift banktilsyn så kunne man oplagt lave et mellemstatsligt samarbejde om kontrol med grænseoverskridende banker. Her skulle det afgørende være stram regulering og kontrol.”
Noget jeg synes er en smule “fantastisk” ved dit argument er, at det der er roden til EUs demokratiske underskud netop er det du her foreslår, som løsning. Det er netop når noget er mellemstatsligt, at det bliver udemokratisk, fordi så er alt en forhandling mellem regeringer bag lukkede døre, hvor de stærkeste altid vinder.
Forestil dig hvis alle delstaterne i Tyskland skulle forhandle om bankregulering i Tyskland. Først og fremmest ville du få det du pt. ser ifht. til bankunionen i EU, at f.eks. Nordrhein-Westfallen vil insistere på at det bliver på deres måde eller intet, og så kan de andre bare rænde og hoppe og tage det ubrugelige de bliver tilbudt, eller stå tilbage med alle deres problemer, fordi de er afhængige af regulering af banker i Nordrhein-Westfallen.
Det er netop derfor du har en føderal konstruktion i Tyskland for at du ikke får den situation. I øvrigt, du har ofte postet ting fra Syriza i Grækenland, jeg ved tilfældigvis at Syrizas politik ifht. til EU hvad banker osv. angår faktisk slet ikke er det du foreslår, det er tættere på en føderal løsning, og derudover foreslår de så også det du hentyder til, men ikke som akut kriseløsning.
Ja, der skal demokratisk kontrol med banksektoren, og ja der skal den un’den’lylme reguleres så bankfolkene skriger som var det middelalderlig tortur, men du kan ikke regulere en stor trans-kontinental bank som Deutsche Bank indenfor den tyske stats jurisdiktion, fordi du aner ikke hvad den skide bank laver i Grækenland, og du kan ikke bruge de græske myndigheder til at regulere Deutsche Bank i Grækenland fordi de græske myndigheder er i lommerne på de græske og tyske banker.
Noter venligst, at det jeg vil sige er løsning er noget som man hos f.eks. hos Venstre og diverse “ja-liberalister”, vil reagere på som en enema! Så det jeg siger er bestemt ikke det klassiske EU-jubelnar-argument.
“Modsat EU banktilsynet, som ikke strammer reglerne overfor bankerne og styres af teknokraterne i den europæiske centralbank vil det være en langt bedre løsning.”
Man fristes til at være lidt bombastisk, og sige så rank dog ryggen som venstrefløj! Altså hvis arbejderbevægelsen for 80 år siden tog samme, nervøse taktik, så var vi aldrig nået så langt som vi var. Ja, det EU bankunions forslag der ligger på bordet er fuldstændig utilstrækkeligt. I eurozonen er der f.eks. omkring 6000 banker, og det Tyskland er gået med til er et “ikke-forslag” om at ECB skal regulere ca. 150 af de store banker. Well, det er netop IKKE i de store bankers centrale enheder problemerne, men i alle deres padehatte-skov af datterselskaber og under-aktiver osv.
Løsningen på det er da ikke, at sætte sig tilbage som venstrefløj og sig “NEIN!!!” som var man Wolfgang Scheuble i Ministerrådet, men derimod at mobilisere på tværs af landegrænser for at presse samtlige regeringer og parlamenter, og SPECIELT de tyske af slagsen. De tyske arbejdere er blevet fodret med løgne om, at deres penge går til at “redde grækerne”, og mange føler at deres penge smides ud af vinduet, og ja det sidste er rigtigt, men ikke til grækerne, men til bankerne, så at fortælle de tyske arbejdere at de er blevet løget overfor, ligger jo lige til højrebenet for en velorganiseret venstrefløj!
Fordi om vi er danskere, tyskere, grækere, spaniere, polakker osv. så er vi først og fremmest arbejdere, og enten står vi sammen om at løse de problemer som eliten, neoliberalisterne og kapitalismen har skabt, eller også falder vi alle fandme sammen.
“Humlen er jo grundlæggende at der skal gøres op med de seneste 30 års afregulering og i stedet sikres demokratisk kontrol så vi sikrer samfundsnyttige investeringer fremfor profitorienteret spekulation.”
Enig, men om vi så gjorde alt det rigtige i Danmark, så gik vi stadig rabundus hvis eurozonen kollapser, fordi det der vil ske er at Tyskland genudsteder D-marken, evt. i valutaunion med Finland, Holland, Slovakiet osv. (Med andre ord, alle de lande som er sammensmeltet med den tyske industri-megatanker) og kapital fra overalt i eurozonen søger til Tyskland og får den nye D-marks værdi til at stige enormt, så kineserne ikke længere køber tyske varer, og så går Tyskland nedenom og hjem. Og jeg har ikke engang nævnt det enorme kaos du vil få i Sydeuropa, det vil blive depression ganget op, og som jeg før har sagt, de ENESTE som vil få glæde af de er de højre-radikale fanatikere.
@ Nikolaj Villumsen
Vil lige highlighte noget jeg fik sagt lidt i midten af min “afhandling” ovenfor.
Noter venligst, at det jeg vil sige er løsningen er noget som man hos f.eks. hos Venstre og diverse “ja-liberalister”, vil reagere på som en enema! Så det jeg siger er bestemt ikke det klassiske EU-jubelnar-argument.
I øvrigt, jeg har kun været egentligt omkring bankkrisen, og kun lige strejfet euroens institutionelle krise i sidste del af mit indlæg. Vi kunne tage en separat debat om hvad vi skal gøre ved den forfejlede euro-konstruktion, som pt. trækker vores kontinent ned i grøften. Som jeg sagde, kollapser den så er det ragnarok, pga. den kaskade af ting det udløser. Som euroskeptikere, eller i mit tilfælde eurokritikere, er det dælme vores moralske pligt at fikse det rod liberalisterne har lavet. Så kan vi derefter tage en snak om, hvordan vi skal indrette vores kontinent, men får vi ikke flyets motor fikset og startet igen, så når vi aldrig til samtalen om hvor vi skal lande flyet.