I går skrev jeg følgende kommentar via Facebook til Line Barfod (Tidl. medlem af Folketinget for Enhedslisten, og advokat) efter, at hun havde optrådt i Deadline 22:30 på DR2 til debat om den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
@ Line Barfod
Hej Line, så dig lige i Deadline, og synes du argumenterede skarpt, som altid, godt klaret.
Jeg kom til at tænke på noget. Ville en anden mulighed for, at mindske antallet af sager som Menneskerettighedsdomstolen får fra Danmark, uden at kastrere menneskerettighedsdomstolen, som man kunne forestille sig at David Cameron har i tanke (Konventionen var sjovt nok skrevet af en skotsk konservativ, og i disse dage ligger den skotske regering op til en folkeafstemning om uafhængighed fra Storbritanien), ikke være at styrke de danske domstole igennem en grundlovsreform, som regeringen jo har på listen i det lange løb?
Hvis man i højere grad gav de danske domstole mulighed for, at efterprøve Folketingets lovgivning op imod både den danske grundlov, og menneskerettighedskonventionerne, ville man vel kunne få afgjort disse typer sager her i Danmark, fremfor at de skulle sendes til Strasbourg.
På Island har man fornylig færdiggjort et udkast til en ny forfatning, hvori man direkte grundlovsfæster menneskerettighederne efter europæiske standarder, meget af teksten er som taget direkte fra den europæiske menneskerettighedskonvention, plus et par nye idéer, f.eks. et total forbud mod obligatorisk militærtjeneste. I øvrigt er det menneskerettighederne før lovgivnings- og regeringsmagten. Derudover skriver man så senere i afsnittet om de islandske domstoles jurisdiktion:
“Courts shall decide whether laws are in conformity with the Constitution.”
Derefter følger en artikel om højesteret:
“Article 101.
The Supreme Court
The Supreme Court is the highest court of the state and has the final power to resolve all cases presented to the courts.
Nonetheless it may be decided by law that a special court may finally resolve disputes on wage agreements and the legality of strikes, although a verdict on penalties will be appealed to other courts.”
Såvidt jeg kunne forstå på en historikker jeg læste for nogle år siden er grunden til, at de danske domstole ikke har ligeså meget magt som de franske, tyske, spanske eller sågar italienske domstole, at da man vedtog det meste af vores nuværende grundlov tilbage i slutningen af 1800-tallet var domstolene præget af konservative kræfter. Derfor var de liberale kræfter på det tidspunkt, og senere hen Socialdemokratiet, meget tilbageholdende med, at tildele domstolene for meget magt, så dommerne ikke svækkede reformer af samfundet efter enevældens afskaffelse.
Hvis det er sandt, er det jo tydeligt for enhver, hvorfor vi så inderligt trænger til en grundlovsreform der styrker den dømmende magt i Danmark, og som i højere grad kan gå regering og Folketing imod når de måtte forbryde sig mod grundlov og internationale konventioner. Det gør de tyske, franske og italienske domstole næste på daglig basis, og ingen ville jo påstå at de lande ikke er demokratier.
