Category Archives: Politik

Socialdemokratisk sabotage af demokratiske fremskridt i EU

På hendes blog på Berlingske.dk skriver socialdemokraten, Christel Schaldemose under overskriften Vi får ikke mere demokrati af dagens afstemning, bl.a. følgende om Europa-Parlamentets Spitzenkandidat-proces:

“Der kommer dog stadig til at være en socialdemokratisk kandidat i spil. Men de kandidater, der nævnes i spillet, er, på nær fire, ikke nogle, som borgerne i EU har hørt om.”

Foruden antagelsen om, at vælgerne i Danmark er så dumme, at de ikke kan åbne Google og søge på en politikers navn, og lave 5 minuitters research er det samtidig uhyre morsomt, at en dansk socialdemokrat brokker sig over, at folk ikke har hørt om kandidater til europæiske poster, når vedkommendes eget parti ved med til at modarbejde, og underminere dette åbenlyse fremskridt for demokratiet (Eller mangel på samme) i EU tilbage i 2014.

Hendes kritik af Spitzenkandidat-processen er, i mine ører, meget cirkulær. Hun siger at et argument imod det er, at vælgerne i EU ikke har hørt om kandidaterne, men det skyldes bl.a. at Socialdemokratiet (Og for den sags skyld også Venstre) i Danmark, og i nogle andre lande, aktivt har bidraget til at underminere idéen ved ikke at deltage aktivt i den. Det svarer til, at Socialdemokraterne i Østjylland ikke havde Mette Frederiksen som front-figur i en kommende folketingsvalgkamp.

Alternativet til at partigrupperne i Europa-Parlamentet åbent opstiller kandidater er, nødvendigvis, at det er regeringerne, som bag lukkede døre, og via studehandler, udpeger folk til EUs topposter, som var det et pavevalg med hvid røg. Det ville jo svare til, at det ikke på forhånd var kendt, hvem partierne i Danmark mente burde være statsminister i Danmark.

Nu vil nogen, med sikkerhed, sige at “EU er ikke et land”, men det er bedøvende irrelevant, enten virker parlamentarisme, som princip, eller også gør det ikke. Fair nok, at socialdemokraterne ar uenige i Spitzenkandidat-proceduren tilbage i 2014, og derfor ikke deltog i den, men så kan de dælme ikke komme her i i 2018, og brokke sig over de fejl og mangler, som de selv var med til at påføre processen.

På trods af udfordringer/sabotage virkede det faktisk nogenlunde, hvilket er reflekteret i det store flertal, som netop har stemt for at gentage det. Kom da for pokker ind i kampen! Som vælger har jeg da ikke en disse indflydelse på et pavevalg, som regeringerne afholder bag lukkede døre, hvorimod til et EP-valg, hvor partigrupperne åbent siger, hvem de støtter, så kan jeg vælge at stemme på dem eller lade være.

Jeg er ikke stor-fan af Juncker, snarere tværtimod, men han har godt nok været meget bedre end, hvad der ellers har været af muligheder i blandt konservative politikere. Så sent som i dag har Peter Hummelgaard været ude og tale om, at EU skal have flere sociale elementer (Altinget: #Hvad-vil-S: EU skal have social traktat, der sætter grænser for fri bevægelighed), men da Juncker, og den relevante kommissær, for 1 – 2 år siden foreslog nogle fælles “minimums-levestandarder” (Ikke detail-regulerede mindstelønninger, som det blev udlagt som) var de danske socialdemokrater, anført af Mattias Tesfaye, de første som var i felten for at skyde det ned! Det er virkelig “flot”, at man på den måde først underminerer gode initiativer, og så brokker sig over de fejl, som man selv er med til at skabe.

I øvrigt, blot lige en tanke, hvor mange borgere i New York i januar 2007 havde hørt om en senator fra Illinois ved navn Barack Obama? Det skulle imidlertid ende med, at mange i New York blev ganske glade for denne mindre kendte senator. Ligeledes er der efterhånden en del borgere i EU, som er ganske glade for Margrethe Vestager, som konkurrencekommissær, selvom de ikke havde hørt om hende ved indsættelsen.

Hvor blev dyre-elskerne af i debatten om at skyde Danmarks nye ulve?

Når der igennem tiden har været problemer med en hund, og den enten er blevet aflivet eller står til at blive aflivet (for nu ikke at tale om “girafgate” ? ) kommer alle de super-paranoide hundeejere, og selverklærede dyre-elskere ud af busken, og råber op og svinger med armene osv. osv. Det var næsten helt psykotisk i debatterne omkring hundeloven! Selv når jeg er sur over, at folk lader deres kræ skide og svine alle andre steder end på deres egen grund skal jeg høre på, hvor lidt det har med hunde af gøre, og når jeg retter skytset mod ejerne, så er det heller ikke deres skyld. Med andre ord: Folk som aldrig kan se noget problem med dyr.

I nogle dage har politikere, samt massere af tøsedrenge- og piger (og før dem skydegale jægere) åbent opfordret til at skyde Danmarks nye ulveunger og deres mor. Nogle har sågar opfordret til, jeg fristes til at sige en “Endelig løsning” på ulve i Danmark. Dette er til trods for, at ulvene i Danmark ikke har sagt så meget som et “bjæf” til et menneske i Danmark. Ja, der er røget nogle får, men for fanden, der dør tusind gange flere grise i Danmark pga. mishandling fra, surprise surprise, landbrugets side!

Så hvor er I, dyre- og hunde-elskere?

Hvis jeg jokede om, at fodre jeres ny-fødte hundehvalp en solid gang mørk chokolade, fordi jeg ikke ville risikere at træde i dens lort når I lader den skide midt på fortorvet, så blev jeg med det samme kaldt alle mulige skældsord.

Derimod: Når skydegale tåber, som vitterligt ikke aner et hak om ulve, opfordrer til at skyde ulveunger er I alle tavse?

Jeg undres! ?

Inspiration til venstrefløjen fra en uventet kant

Marine Le Pen er, mildest talt, en politiker som jeg er meget betænkelig ved evt. måtte sidde med koderne til Frankrigs atomvåben, hvis hun gik hen og vandt præsidentvalget. Når det er sagt må jeg samtidig sige, at hendes håndtering af at blive mødt med krav om hovedtørklæde under et besøg i Libanon var prisværdigt. Til det franske præsidentvalg kan man, som statsborger, stemme selvom man er bosat udenfor Frankrig, og derfor var hun i Libanon for at samle stemmer i blandt franskmænd.

En videooptagelse af episoden kan ses her:
Marine Le Pen walks out of meeting with Lebanon’s Grand Mufti after refusing to wear headscarf

I virkeligheden er det måske netop det, og ikke resten af hendes tosse-politik, som mange gerne så flere politikere udvise. Senest så vi, hvordan et helt hold svenske ministre var i Iran iført tørklæder, en dybt komisk episode i betragtning af at man bryster sig af, efter sigende, at føre en “feministisk udenrigspolitik”, og så bøjer man bare nakken når man ved at millioner af iranske kvinder, ved lov, er pålagt tvang og undertrykkelse. Jeg tvivler stærkt på, at folk som Le Pen, Wilders & co. osv. havde så meget vind i sejlene, hvis de protest-symboler man så fra venstrefløjen (samt Zenia Stampe-segmentet af de borgerlige), og dertilhørende politik, ikke var tørklæde-klædte kvinder, men derimod iranske kvinder med vind i håret, og et smil på læben.

Iransk kvinde protesterer mod tvungen hovedtørklæde. Iransk kvinde protesterer mod tvungen hovedtørklæde. Iransk kvinde protesterer mod tvungen hovedtørklæde.

Je Suis Charlie

Charlie Hebdo - Tout Est Pardonné

Tak, David Trads!

Som en person, der fra børnehaven til og med halvdelen af 8. klasse (Dvs. mere end 10 år), har skulle ligge krop, sind og sjæl til fornærmelsen “neger”, og andre forhånelser afledt deraf, vil jeg gerne overbringe en stor tak til David Trads for hans opråb/opsang (Så lad dog vær med at sige ‘neger’!) til flertallet.

Nogle vil sikkert bare smile fjollet, og fortsætte den samme arrogance, som de altid har udøvet, som førte til forhånelserne til at begynde med. Det er sjovt som, at folks forståelse kun varer en stund, for så at stoppe når man ikke “kommer videre”, som de konstant opfordrer en til, fra de ting som folk ikke selv har oplevet, og aldrig vil opleve, og derfor har en forventning om at andre “kommer videre” fra.

Tak David Trads, for at du bruger overskud på at sige det, som nogle af os, af personlige årsager, ikke altid har lige meget overskud til at kæmpe med.