Category Archives: Mit liv

Sayonara, Iwata-san

satoru-iwata-07-12-15-1

“It is my job to run a global company, but within my job, what still gives me the most satisfaction is seeing someone pick up a controller and finding surprise and delight. What touches their heart still touches my heart.”

“On my business card, I am a corporate president. In my mind, I am a game developer. But in my heart, I am a gamer.”

– Satoru Iwata (6th of December 1959 – 11th of July 2015), President of Nintendo

He was not just a businessman, he was somebody that we knew, he was … one of us.

Thank you for everything, domo arigato.
May you rest in peace, and may the memory of you live on with all of us.

Sayonara, Iwata-san.

mario_34noqk_by_aloooo81-d8zn172

Når man som institution vil ignorere et problem…

Når man, som pædagogisk institution ønsker, at ignorere et problem eller feje noget ind under gulvtæppet behøver man, åbenbart, blot sige “Der er tale om børn”, og så er alt automatisk lige meget.

Det forklarer fandme mange ting!

Tak, David Trads!

Som en person, der fra børnehaven til og med halvdelen af 8. klasse (Dvs. mere end 10 år), har skulle ligge krop, sind og sjæl til fornærmelsen “neger”, og andre forhånelser afledt deraf, vil jeg gerne overbringe en stor tak til David Trads for hans opråb/opsang (Så lad dog vær med at sige ‘neger’!) til flertallet.

Nogle vil sikkert bare smile fjollet, og fortsætte den samme arrogance, som de altid har udøvet, som førte til forhånelserne til at begynde med. Det er sjovt som, at folks forståelse kun varer en stund, for så at stoppe når man ikke “kommer videre”, som de konstant opfordrer en til, fra de ting som folk ikke selv har oplevet, og aldrig vil opleve, og derfor har en forventning om at andre “kommer videre” fra.

Tak David Trads, for at du bruger overskud på at sige det, som nogle af os, af personlige årsager, ikke altid har lige meget overskud til at kæmpe med.

Svar til Birgitte Gunnersens kommentar på min kommentar til Mattias Tesfaye om artiklen “Film nægtes støtte, fordi hovedperson er brun”

Birgitte Gunnersen Jeg er enig med dig, Troels, vil blot lige tilføje, at race og etnisk baggrund ikke er det samme. Man kan godt tilhøre samme race, men have forskellig etnisk baggrund.

@ Birgitte Gunnersen

Jeg sagde netop også, at vi på dansk har __erstattet__ ordet “race” med “etnisk baggrund”, fordi det er ikke helt så ubehageligt et udtryk (Og som er længere fra det ord ingen kan tale godt om, “racisme”, som bringer billeder af apartheid på nethinden) selv når der er tale om race (Som i tilfældet med den pågældende artikel), selvom der, som du siger, er en forskel på de to ord, i den forstand, at man godt kan dele race, uden at være af samme etniske gruppe (Mit fødeland er et godt eksempel, konflikten mellem singalesere og tamiler, videnskabsfolk har påvist at der ingen genetisk forskel er).

Det er en klassisk dansk måde, at negligere egentlige problemer, ved enten ikke at ville eller kunne forholde sig til og/eller forstå problemerne (Det har min adoptivmor udvist omkring tre milliarder gange).

I nogle tilfælde er det jo så åbenlyst bevidst, man hører ofte Dansk Folkeparti tale om folk med “anden etnisk baggrund”, selv når der åbenlyst er tale om race, man hører dem ikke sige folk “med anden race”, fordi så ville alle med det samme, og med rette pege fingre af dem som racister.

Et andet eksempel, som jeg finder yderst frustrerende, er at mange hvide danskere har så travlt med, at kritisere folk med rødder i Mellemøsten og Afrika for kun at gifte sig med folk fra deres egne “etniske grupper” ***. Men samtidig skal jeg, som adoptant, se på, at hvide danske piger f.eks. siger noget i retning af “Jeg er ikke interesseret i mørke/etniske fyrer, er ikke racist, I tænder mig bare ikke”, og derefter finde opbakning i blandt andre hvide danskere (Fyrer/mænd og piger/kvinder) til påstanden om, at der ikke er tale om racisme.

Det er ligegodt godt gået synes jeg. Altså, der påstås at sammenhængskraften i dette land er kongehuset, kirken, og blah blah, til det siger jeg “VÅS!”, sammenhængskraften i alle lande, og i særdeleshed mindre nationer som Danmark, er hvad jeg kalder nationalt hykleri og bullshit. Enhver nation har en eller anden bullshit fortælling om sig selv, som retfærdiggør dens eksistens, fordi nationer har åbenbart brug for en kompliceret retfærdiggørelse, fremfor at sige “Vi eksisterer, lad os få et godt samfund ud af det”. Som den afdøde amerikanske komiker George Carlin sagde i en rutine: “Bullshit is the glue that binds us as a nation” (“Bullshit er limen der binder os sammen som nation”).

***) I øvrigt, lige til ord-valget her, når det underforstås at det ville være en god udvikling hvis efterkommere af indvandrer fra Mellemøsten og Afrika giftede sig med “etniske danskere”, så er det race der er tale om, hvornår har man sidst set en hvid person fra enten Mellemøsten eller Afrika, som værende målet for en sådan debat?

Kommentar til Mathias Tesfaye om artiklen “Film nægtes støtte, fordi hovedperson er brun” fra Dagbladet Information

@ Mattias Tesfaye

(Som det måske fremgår af mit mellemnavn er jeg adopteret fra Sri Lanka, derfor også brun)

Det må være begge dele fordi instituttets afslag siger jo ikke bare, at race (Interessant at vi i Danmark har erstattet det ord med “etnisk baggrund”) er en grund til, at give afslag, men også at alle udenfor København er en bunke frådende racister. Fordi vi ved jo, at alt udenfor den kære hovedstad er øde! Aarhus? Aalborg? Pfff, det er jo længere ude på Lars Tyndskids mark end Gaddafis bedduintelt!

Da jeg læste artiklen på Information, og efterfølgende kommentarer, at det her er ikke blot en nedgørelse, fornærmelse og åbenlyst diskrimination imod danskere som ikke er hvide, men også en åbenlyst hån mod hele det ikke-københavnske Danmark.