troelsjust.dk

Pernille Skipper
Skal i Deadline 22.30 på DR2 om terrorlovgivningen. Jeg mener, at vi er gået alt for langt. Med terrorlovgivningen begik man i realiteten vold på det, man forsøgte at beskytte – demokratiet.

Kilde: Facebook

@ Pernille Skipper og alle andre.

Morten Bødskovs stråmands-tågesnaks-argumenter fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mig, da det mindede mig om et interview med Kevin Mitnick (En berømt hacker) fra 2003, hvor han siger nogle meget signifikant, og som kan siges, ordret, stadig her 9 år senere, i 2012.

“Kevin Mitnick: I think in this post-9/11 world that our government, the people in the DoJ (Department of Justice, det amerikanske justitsministerium, red.), are really exploiting this tragedy to get more power under the pretense that it is to fight terrorism. They are trying to get a lot of power to surveil United States citizens with very little or no judicial review. It is concerning to me, because each and every time we as Americans, in trying to achieve better security because of the fear of terrorism, each and every time we give up a civil liberty, we will never get it back.

…

And then I think about, why, when the government is asking for additional power, why do they not ask for that additional power for a very limited period of time. They say, well the fight against terrorism is going to go on indefinitely, it is never going to be over. Just like the war on drugs, it is still going on today, it is never going to be over. So it really concerns about how easily people are willing to give up these rights.

Interviewer (Emmanuel Goldstein): Well it is because of fear, because people are afraid, they are willing to give up rights because of what will happen …

Mitnick: They are willing to give up their privacy in exchange for feeling more secure, but once you give up those privacy rights, you will never EVER get them back, period.”

For dem som måtte være interesseret, kan interviewet, med specifik reference til ovenstående citat, ses her: http://www.youtube.com/watch?v=HZB1WYk3GG0#t=47m32s

For lidt over en måned siden havde jeg følgende debat via Facebook med Nicolas Helle:

Troels Milinda Just via Finn Sørensen
Hvorfor vil regeringen sætte mig på B-holdet?

Nicolas Helle hvis bare vi havde ubegrænsede mængder af penge….

Nicolas Helle ?- og alle var raske

Troels Milinda Just Jeg kender et par unødvendige, udsigtsløse og uberettigede krige der kunne spares en stor bunke milliarder på.

Nicolas Helle Tror der er en del i libyen der er glade for vores støtte, men jeg så også helst at vi sparede lidt på krigene, selvom nogle ville kalde det egoistisk.

Troels Milinda Just Nu tænkte jeg på Afghanistan og Irak primært. Hvad Libyen angår er udgifterne meget begrænsede i forhold til Afghanistan, som snart har varet længere end 2. verdenskrig.

Nicolas Helle Vi er vel i Afganistan af samme grund, selvom forbedringerne er svære at få øje på for menigmand..
Men jeg er 100% enig, hellere passe på os selv end bruge pengene på at gå i krig for andre

Troels Milinda Just Det er det komiske ved Afghanistan krigen, ingen kan bestemme sig til hvorfor vi er der. Og det du hører fra politikerne er en gang tågesnak.

I øvrigt, tænk over det her. Afghanistan har oplevet krig i snart 40 år. Den eneste periode hvor kamphandlinger var mindre udbredt var under Taliban-regimet. Det betyder ikke, at afghanerne nødvendigvis synes om Taliban, men landet er fuldstændig ødelagt, det er knap nok et sammenhængende land i dag. Den historie har USA og Rusland det primære ansvar for.

Plus de krigsherrer som vesten støtter er på mange måder værre end Taliban, så hvis du går ud fra vi er i Afghanistan for, at hjælpe afghanerne, så er det både en fejlantagelse overordnet set, men det har ingen forbindelse til virkeligheden overhovedet.

Nicolas Helle ?”så hvis du går ud fra vi er i Afghanistan for, at hjælpe afghanerne, så er det både en fejlantagelse overordnet set, men det har ingen forbindelse til virkeligheden overhovedet.”
Ja man kan spekulere i om der er en gemt agenda.. Men det er trods alt spekulation. Man forsøger trods alt at sikre folket nogle rettigheder, de aldrig har haft før..

Troels Milinda Just ?@ Nicolas Helle

Der er ikke synderlig meget spekulation over det. Hvis du begynder at grave, finder du enorme mængder af ting som indikerer diverse ting. Tag Irak f.eks., har du hørt om Paul Bremers “100 orders” ? USAs overgangs administration (Militæradministration) i Irak i 2003 efter invasionen, indsatte diplomat Paul Bremer, som “regent” fristes man til at sige, med magt til, med et pennestrøjf, at ændre Iraks love, hvilket er ulovligt i følge folkeretten, en besættelsemagt må ikke ændre på et besat lands love. Haag konventionen fra 1899 siger:

“Art. 43. The authority of the legitimate power having actually passed into the hands of the occupant, the latter shall take all steps in his power to re-establish and insure, as far as possible, public order and safety, while respecting, unless absolutely prevented, the laws in force in the country.”

Det vidste Storbritanien i øvrigt godt, et lækket notat fra “Attorney General” (Mener det er noget ala statsanklager eller statsadvokat) Lord Goldsmith, viser at han informerede Tony Blair ved følgende: “the imposition of major structural economic reforms would not be authorized by international law.”

Noget Bremer bl.a. gjorde var (Det her var USAs militæradministration, ikke en demokratisk valgt regering), at privatisere Iraks vandforsyning, opløse hæren, åbne for udenlandske virksomheder i Irak osv. og alle mulige andre ting (Det man privatiserede blev sjovt nok overtaget amerikanske virksomheder)), som enhver person med demokratisk sindelag ville mene kun en demokratisk valgt regering og parlament bør vælge at gøre, ikke en fremmed militæradministration (Som jo er det samme som et diktatur, da Paul Bremer jo bare dekreterede det hele). Igen, det var bund ulovligt under international lov.

Hvad Afghanistan angår, omkring det du siger med rettigheder. Kvinders stilling i Afghanistan var faktisk væsentlig bedre i 70’erne, før borgerkrigen (Se mit svar til Niklas for en detaljeret redegørelse af historien) begyndte. Ikke at alt var perfekt, selvfølgelig ikke, pointen er bare, at krig, invasioner, besættelse, osv. har ført til tilbageskridt. Afghanistan er ikke noget sammenhængende land i dag pga. den totale ødelæggelse der har fundet sted de sidste 35 – 40 år.

Noget lignende er tilfældet i Irak, specielt i forhold til landets generelle tilstand. Ligesom, at det var USA som støttede Mujahideen (Som i dag er Taliban, igen se mit svar til Niklas) i Afghanistan, og dermed muliggjorde at de overtog magten i Afghanistan efter Gorbachev trak den røde hær ud, var det USA som støttede Saddam Hussein og hans diktatur (Og solgte ham våben, i øvrigt). Bare for at give dig et hurtigt eksempel, for omkring 1½ år siden så jeg en BBC dokumentar der hedder Science and Islam, som fortæller historien om muslimernes bidrag til videnskaben igennem tiderne (Før middelalderen i Europa vidste muslimerne at jorden var rund, århundreder før Vatikanet retsforfulgte Gallileo for det han kom med).

Se her: http://www.youtube.com/watch?v=TPlaS_wGzx8#t=8m18s
Videoen starter ved 8:18, se indtil 9:38. Læg mærke til kvinderne du ser i videoen, ingen af dem har bare et løst slør på. Det var naturligt nok ikke tilfældet for alle kvinder i Irak på det tidspunkt, men pointen er bare, at der er faktisk sket tilbageskridt i mellemøsten over de sidste 30 – 40 år. Det kan du også se på billeder fra Afghanistan på det tidspunkt, og førstehånds beretninger fra kvindeorganisationer.

Til Özlem Sara Cekics (SF) kommentar på Facebook tidligere i dag skriver Tommy Hundskær Jespersen følgende:

“@Charlie helt sikkert, nu høre jeg iblandt ordet Ny” Danskere, det er ihvertfald en forandring, men stadig noget svært at se som et fremskridt, da den/de omtalte personer er født i Danmark, jeg høre hellere aldri Wozniacki eller Schmeichel omtalt som 2-3 generations indvandre, så det er i den grad en negativ ladet ord, og som i mange tilfælde bruges for at bekræfte ens fordomme.”

Til det kommenterer jeg med følgende:

@ Tommy Hundskær Jespersen

Udtrykket “X. generations invadere” har, i det hele taget, diskrimination indbygget i sin essens. Når “indvandrer” bruges negativt (Hvilket næsten altid har været tilfældet) forsøger man (Tror ikke jeg behøver definere hvem) at finde måder at bruge det om så mange som muligt for, at stemple og dæmonisere en bestemt gruppe af mennesker.

Du kommer selv med nogle rigtig gode eksempler det viser manglen på logik i udtrykket, og som gør det åbenlyst hvilke grupper det er rettet imod, om man så er statsborger (Og derfor, pr. definition, dansker) eller ej. På den måde kan man stemple folk ud i det uendelige (Minder mig om den tankegang man havde i middelalderens Kina, hvor en hel slægt var ansvarlig for et familiemedlems gerninger, og derfor kunne kejseren beordre en hel slægt straffet og/eller henrettet, eller slavebundet i uendelighed. Det sidst nævnte var i øvrigt tilfældet i USA indtil det 14. tillæg til forfatningen). Derudover opnår man også at kunne opdele danske statsborgere, som burde være lige, i A og B hold. B-holdet er jo så “de der X. generations indvandre, som ikke helt er danske”.

Ingen taler om 10. generations indvandre, og det faktum udstiller i virkeligheden evidensen for min ovenstående påstand, fordi hvis man ikke kan tale om 10. generations indvandre (Det har jeg i hvert fald aldrig hørt sagt om folk, hvis forfædre for 10. generationer siden kom til Danmark fra f.eks. Tyskland eller Sverige), hvorfor skal man så kunne tale om “2. generations indvandre” ? Er man født her til lands kan man jo aldrig være “indvandre”, og hvis man kunne, hvornår har man så ikke den label længere? Hvor mange generationer skal der gå? Har hørt “3. generations indvandre” brugt. Hvornår er man bare borger her til lands som alle andre?

Kort, der er ingen logisk grund for, at kunne bruge udtrykket “2. generations indvandrer” på nogen positiv måde.

Min mor har et svensk fornavn, hun aner ikke meget om hendes familie længere tilbage end hendes bedsteforældre, så hvem ved, måske er hun en “10. generations indvandre” ? Men det bliver hun, eller folk som hende, jo logisk nok ikke kaldt, fordi hun ligner jo ikke ligefrem en sydasiat som mig, hvilket er et kæmpe vink med en vognstang.

Jeg, som adoptant, er i øvrigt før blevet kaldt for “2. generations indvandrer”, hvilket var yderst krænkende, både pga. hvad jeg har redegjort for ovenfor, men også fordi den historie man som adoptivbarn bliver, ja man kan sige “indoktrineret” med, at man er ligeså dansk som alle andre, bliver slået i stykker, det er nærmest en del af ens eksistens der bliver taget fra en.

Det er, desværre, de færreste adoptionsforældre, som hiver deres børn til side og siger, “Hey X, du skal vide at der er folk derude som aldrig vil kunne lide dig fordi du er som du er, og endnu flere antager at du ikke er dansker pga. dit udseende”. Det kursus min mor var på før hun adopterede mig havde ingen del om racisme og diskrimination. Forhåbentlig er det ændret sidenhen (Hun må have deltaget i det i 1988, da jeg kom til Danmark i 1989), så et barn som kommer til Danmark fra Sydkorea, Sri Lanka, Indien osv. i 2012, ikke over de næste 20 år skal igennem, hvad jeg har været igennem de forgangne 20 år.

Til enhver som måtte overveje at adoptere et barn kan følgende artikel anbefales: http://politiken.dk/debat/ECE868967/man-holder-aldrig-op-med-at-vaere-adopteret/

Özlem Sara Cekic (SF) skrev her til eftermiddag på Facebook:

Da drengene blev dømt i 2008 for voldtægt understregede flere medier at det var indvandredrenge og idag hvor de er frikendt fordi pigen havde løjet, er de bare unge drenge.. Lidt reflektion vil være godt for medierne!

Løj om voldtægt – dømt til behandling – dr.dk/Nyheder/Indland

Jeg kommenterede følgende:

@ Özlem Sara Cekic

Helt enig. I øvrigt, noget jeg har tænkt på er, hvordan ville medierne rapportere om en sag hvor en dansker, som var adopteret fra f.eks. Sydkorea eller Sri Lanka (Jeg er selv adopteret fra Sri Lanka), havde begået noget kriminelt? Ville man blive portreteret som “invandre-<indsæt et eller andet udtryk>” ? Eller “en dansker med anden etnisk herkomst”, eller bare “en mand/kvinde fra <land>…”, eller bare “en mand/kvinde …” ?

Det ville være en rigtig god lakmustest på, niveauet af racisme i dette land. Invandrer er altid blevet diskrimineret imod, selv de hvide irer som immigrerede til USA blev set ned på (De var jo katolikker), præcis som vi europæere i dag ser ned på invandre som er muslimer. Men adoptivbørn er jo en speciel gruppe, fordi synet på folk som mig afslører med det samme enhver form for racisme, da man jo ikke kan bruge ordet “invandrer” om mig og stadig “fremstå”, som værende ikke racistisk.

Det er i øvrigt noget jeg synes for mange taler for lidt om, hvordan påvirker Dansk Folkepartis dæmonisering af “fremmede” adoptivbørn eller synet på dem?

Efter mit indlæg til Karina Lorentzens kommentar på Facebook til MetroXpress artiklen skrev Lena Thomhav følgende svar til mig:

“Okay, Troels. Jeg tror jeg forstår, hvad du mener. Og ytringsfriheden er en vigtig demokratisk rettighed, som vi ikke må give køb på. Desuden er det altid nemmere at bekæmpe det, der er i det åbne – så langt er jeg med. MEN med al risiko for at blive kaldt hyklerisk, så er jeg altså også et ganske almindeligt menneske, der sværger til rød politik, og jeg får altså ondt i røven, når nogen bliver rige på andres bekostning, og jeg synes, det er forkert, at mordere kan score kassen på at svælges i deres eget “heltemod” aka deres ugerning. Jeg synes tanken i sig selv er vammel.”

Jeg svarede følgende til hende:

@ Lene Thomhav

Hvis jeg udtrykte mig en tand uklart i min rus af sarkasme skal jeg beklage. Dem jeg hentød til som hykleriske, er folk som rent faktisk går ind for at knægte ytringsfriheden med lovgivning (Og det er et stort problem, fordi vi har ingen forfatningsdomstol til at håndhæve grundloven hvad ytringsfrihed angår, modsat f.eks. Tyskland, Frankrig, sågar Italien og Spanien) hvad det her angår. Jeg skal være den første til at skelne mellem de typer, og så folk som nok måtte synes at det kan være moralsk problematisk, at f.eks. Anders Breivik måtte kunne tjene penge på at skrive en bog om sine ugerninger (Dog tror jeg Breivik hellere vil bruge tid på, at skrive et nyt 1000-siders manifest), men som ikke går ind for rent faktisk at forbyde det. Der er forskel i mellem at have et princip, og stå ved det, selv når man synes konsekvenserne af principperne er ubehagelige (F.eks. som du siger med, at nogen tjener penge på andres bekostning i form af f.eks. Peter Lundins bogudgivelse) og så det at påstå at have et princip, men at kaste det ud af vinduet, så snart man ikke synes om det mere. Tortur er andet område, hvor vi har et lignende problem. Eller dødsstraf, hvor man kan finde folk som er så og så meget imod det, men når vi så får en Rebild-sag, eller lignende, ah, så er modstanden mod dødsstraf heller ikke større osv., igen et eksempel på, at folk påstår at bekende sig til princip XYZ, men så snart det bliver svært, så står man af.

I øvrigt, jeg hører selv til langt ude på venstrefløjen, så jeg kan for så vidt godt følge dig i hvad du siger om, at det er vammelt, at nogle profiterer på andres bekostning. Jeg vil så inkludere visse nyligt afdøde erhvervsledere, som bl.a. støttede USA med skibe i den første Golf-krig, i nogenlunde samme boldbane (Hvornår har vi i øvrigt hørt om, f.eks. en indisk skibsværftsarbejder som har mistet synet, pga. farligt svejsearbejde, på det seneste?), eller et endnu bedre eksempel, George Bush (Som også har skrevet en bog), som har mindst 100.000 menneskers blod på hænderne.

Det er åbenlyst, at en lov imod at forbrydere skulle kunne udgive bøger, aldrig ville gælde rige forbrydere, eller magtfulde forbrydere, det vil kun gælde for folk som ikke er medlem af den økonomiske adel. At fokusere på f.eks. Peter Lundin, eller sågar Anders Breivik, hvad det her angår, er, med al respekt for deres ofre, at skyde myrer med atombomber, når vi har f.eks. Fallujah i Irak, som USA har forurenet med så meget uarmet uran, at man har kunne måle højere stråling end i Hiroshima i 1946, med alt hvad det indebærer af folk født deforme, kræft og jeg ved ikke hvad, og som vil fortsætte i generationer. En lov som den der foreslås i MetroXpress artiklen vil derfor kun være en knægtelse af ytringsfriheden for den menige person (I øvrigt, hvornår har overklassen været interesseret i ytringsfrihed for den menige person? Se bare da Louis Pio ville holde møde på Fælleden, det forbød politiet, da forsamlingsfriheden kun gjaldte for borgerskabet). Hvis Anders Fogh besluttede sig for, at skrive en bog om hans beslutningen om at deltage i den ulovlige aggressionskrig i Irak, så ville han jo heller ikke få konfiskeret overskuddet fra den, det er jo klart for enhver.

Den eneste “begrænsning” af ytringsfriheden, som jeg synes kan retfærdiggøres, principielt og rationelt, er i forhold til at fremsætte trusler, i form af dødstrusler eller had, imod folk. Der er vi i Danmark i øvrigt godt bagud, da vores hate speech-paragraf i straffeloven ikke dækker f.eks. seksuel orientering (Jeg kan finde et par præster, som burde sidde på anklagebænken, fremfor på prædikestolen) eller fysiske handicap. En “absolut” ytringsfrihed ville derfor knægte et andet princip om personlig frihed og sikkerhed, derfor skal loven balancere de to op imod hinanden.